Didaktisk forløb - Livshistorie

Projekt
Didaktisk forløb
5. semester
Emne: Livshistorie

Jeg har i forbindelse med mit fag Dansk, Kultur og Kommunikation valgt at udarbejde et didaktisk forløb med fokus på livshistorie med en borger med nedsat funktion - hukommelses vanskeligheder.

Livshistorie

Hvad er en livshistorie?

Det er en historie om en anden persons liv, som er blevet til i samarbejde med den enkelte person. En livshistorie er med til at støtte den enkeltes hukommelse. Her får man indsigt i vedkommendes vigtige personer, datoer om en, begivenheder, hvad der interesserer en osv. 

Når man laver en livshistorie kan det være med til at skabe forståelse, sammenhæng og mening for den enkelte, samtidig giver det også mulighed for at videregive historien til sine medarbejdere. For alle gælder det, at en samtale skaber socialt nærvær, samvær, gode øjeblikke samt at opnå en forståelse.

En livshistorie skal være troværdig, overbevisende og udvise tillid samt oprigtighed. En troværdig historie opnår anerkendelse, accept og respekt. En livshistorie er troværdig indenfor de begrænsninger menneskets hukommelse besidder eller udtrykker. 

Jeg har her dokumenteret billeder af det didaktiske forløb - udarbejdelsen af livshistoriebogen. 

Dialogisk læsning - Tegne aktivitet

Fremlæggelse
Dialogisk læsning
Lørdag d. 14.06.2014

Tegne aktivitet

Vi lavede efter dialogisk læsning en æstetisk aktivitet, hvor børnene skulle være kreative og tegne det fra historien, som var mest fremtrædende i deres hukommelse.

Børnene synes det var sjovt og var meget ivrige efter at komme igang og tegne deres egne tegninger. De to yngste børn i gruppen valgte begge at tegne dyret Finn Hermann, som ikke kræver en detaljeret hukommelse, fremfor den ældste pige tegnede nogle flotte detaljer fra historien "Prinsessen på ærten". 

Nedenfor ses billedemateriale fra den æstetiske tegne aktivitet. 

 Tegneaktivitet

Pædagogen/den voksne er fokuseret
ligesom børnene er

Børnene fandt tegneaktiviteten sjov og spændende

Finn Hermann tegnes

Den ældste i børne gruppen, tegnede fra historien
"Prinsessen på ærten", hvilket er flot, da dette
var en historie med mange detaljer  ¨

Her forklarer barnet hvad hun bedst kan huske
fra historien - hun kan huske en stor
Krokodille der var sulten - Finn Hermann

Barnet forklarer stolt Sanne, hvad han har tegnet og de får
sammen en dialog omkring forskellige farlige dyr

Et stolt barn, som har tegnet krokodillen
Finn Hermann

Pædagogen/den voksne viser stolt sin
tegnede krokodille frem

Flot husket, og flot detaljeret tegnet 

Aktiviteten var en stor succes og børnene fandt
det interessant og sjovt at tegne deres egne tegninger

Tid til en velfortjent is :) 

Dialogisk læsning - Sanne læser rim og remser op

Fremlæggelse

Dialogisk læsning

Lørdag d. 14.06.2014

For at få en anden vinkel på dialogisk læsning, har vi i gruppen valgt at læse et eventyr op for de deltagende børn. Børnene fik valget omkring forskellige eventyr og valget faldt på "Prinsessen på ærten". 

Sanne læste eventyret “Prinsessen på ærten”. Eventyret har nogle gode emner man sammen med barnet kan snakke om såsom kærlighed, rejse. sove, tryghed, prins, prinsesse, slot, museum o. lign. Disse emner er noget børn har hørt om før i andre selvskaber. Børnene genkendte straks eventyret og begyndte at fortælle om en ært, prinsesse o. lign. 

Bogen er god og meget givende, idet den har gode billede illustrationer, og der står beskrevet hvilke fokusord og samtaleemner man sammen med børnene kan gå ind og berøre efterfølgende.

Sanne synes det var en spændende proces og meget givtig at læse dialogisk læsning. Jeg synes at børnene fra starten af var meget aktiv og deltog i en positiv dialog, og jeg gjorde børnene til medfortællere, lyttede til dem samt jeg stillede åbne spørgsmål, der tvang dem til at deltage verbalt aktivt. 

Nedenfor ses billeder, hvor Sanne læser dialogisk læsning. 

Leg inden eventyret bliver læst op og
den dialogiske læsning går igang

Her præsenterer Sanne bogen for de deltagende
børn og viser dem forsiden og bagsiden af eventyrbogen 

Børnene var meget fokuseret og engageret gennem hele
den dialogiske læsning

Børnene bruger her deres sprog og reflekterer
over bogens handling

Dialogen er igang og børnene tager initiativ

Der stilles spørgsmål og der tænkes...

Billede illustrationerne vægtede også børnenes
opmærksomhed

Vi fandt sammen frem til hvor prinsessens ærte
var placeret 

Dialogisk læsning - Anders læser op

Fremlæggelse
Dialogisk læsning
Lørdag d. 14.06.2014


Deltagere er børn i alderen fra 4-7 år.

Vi havde planlagt at den dialogiske læsning skulle forgå i rolige omgivelser, hvor børnene ville kunne fokusere på bogen og være aktiv lyttende og deltagende. Vi startede på et bibliotek, hvor børnene frit kunne lege, læse og fornemme stemningen. Vi fandt forskellige billedebøger frem og børnene fandt i fællesskab ud af, hvilken bog der skulle læses i. Valget faldt på billedbogen, Finn Hermann af Mats Letén. Dernæst tog vi et tæppe med udenfor, hvor vi sammen satte os ned og begyndte på dialogisk læsning. 

Vi tog undervejs nogle billeder af børnene i den dialogiske læsning, som ses nedenfor (af hensyn til børnenes identitet og sikkerhed, har vi af deres forældre fået lov til at benytte os af video og billedmateriale).

Det var meget interessant og givtig for mig at observere børnene imens jeg filmede, hvordan de forskelligt reagerede og havde hver deres synspunkter og indblik i, hvad der f.eks. efterfølgende ville ske på næste side. 

Anders startede med at præsentere bogen
for de deltagende børn. 

Anders stiller åbne spørgsmål omkring
bogens udseende og børnene fortæller straks
deres mening omkring bogens forside og bagside.

Børnene fandt billedillustrationerne og de
gode tegninger i bogen meget interessant.

Et aktiv deltagende barn, tager bogen og skal
vise Anders et billede på næste side.

Fokuseret og deltagende børn, som aktiv
spørger og fortæller undervejs og bruger
sproget.

Dialogisk læsning - Fremlæggelse

Dansk, Kultur og Kommunikation

Fremlæggelse

Lørdag d. 14.06.2014
Gruppe - Friske Frugter

Anders, Christina og Sanne

Dialogisk læsning 

Vi kender alle til den almindelige højtlæsning, hvor pædagogen/den voksne læser og barnet lytter. 

For at skabe en dialog med barnet undervejs i læsningen, kræves det at pædagogen/den voksne læser på en måde, hvor der skabes mere sproglig interaktion fra barnets side.

Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte det enkelte barns tilegnelse af sproglige kompetencer. En fordel ved dialogisk læsning er at metoden kan tage udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætninger.

Ord bliver i forbindelse med dialogisk læsning, til et produktivt sprog, når det anvendes i samtale i forskellige kontekster. Børnene bliver i denne forbindelse opfordret til selv at tage ordet. Pædagogen/den voksne skal her give barnet taletid.

Før, under og efter læsning

Før læsning:

• Læs bogen og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien.
• Gør læsningen til noget trygt og særligt

Præsentér bogen for barnet:

• Tal om forsiden og bagsiden og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.
• Stil åbnende spørgsmål til bogens udseende.
• Lad evt. barnet sidde med en genstand som har en særlig betydning i historien.

Under læsning:

• Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs. Når barnet stiller spørgsmål, så stop op og besvar.
• Følg barnets nysgerrighed. Vær nærværende, spørg ind til barnets interesse og vent på barnets svar. Lyt til svaret og inddrag det så vidt muligt

• Gør barnet til medfortæller.
• Ved genlæsning: opfordr barnet til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Hjælp barnet til at sætte ord på fortællingen, hvis det ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord barnet ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden.

Efter læsning:

• Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder – jo flere gange barnet hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at det husker dem og selv anvender dem.

Efterfølgende kan man med fordel bygge videre på fortællingens forløb med genfortælling, forskellige former for samtaler eller - som vi planlægger at gøre - en æstetisk tegneopgave, hvor barnet får stimuleret sin abstrakte tænkning ved at illustrere det, der for barnet har været vigtigt eller mest opsigtsvækkende i fortællingen.

På den måde kan man ud fra et enkelt forløb omkring dialogisk læsning og dets udviklingsmuligheder, udbygge og tilføje aktiviteter alt efter arrangement, ressourcer m.m., for på den måde at komme omkring og berøre alle genre indenfor de pædagogiske læreplaner.  

Litteratur

Bøger

Kjøge, Gitte Skyum Kom godt i gang med dialogisk læsning 1. udgave, 2. oplag, 2013. Special-pædagogisk forlag, Herning.

Jensen, Mette Nygaard At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud 2. udgave, 2009. Forlaget Klim, Århus.

Salling, Lotte Aktive fortællinger, rim og remser - dialogisk læsning med børn 1. udgave, 4. oplag, 2012. Dafola Forlag.

Broström, Stig, Kristine Jensen og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag, 2012. Dafola Forlag. 

Tekst 3. Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Sanne

2. semester

d. 21.02.13

DKK

Aktivitet 1

Tekst 3. Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Resumé

Begreber styrer bevidst eller ubevidst vores syn, holdninger, handlinger og meninger. Hvis emnet er børn og kultur, er det forestillingerne om børn, om kultur, om barndom og børns perspektiv det omhandler.

Begreber og forestillinger bliver synlige, når virkeligheden er under forvandling.

Samfund under forvandling – et epokalt skidt?

Anthony Giddens 1991, udtrykker om vi er på vej mod senmodernitet eller en postmodernitet?

1980´ernes samfund er under hastig forandring. I denne kulturel og samfundsmæssig forvandlingsproces er globalisering, aftraditionalisering, æstetisering samt øget selvrefleksivitet indbefattet.

Kultur under forvandling?

Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, udtrykker at der sker en æstetisering af hverdagen, alt iscenesættes æstetisk.

Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst.

Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer tages fra 1980´erne i brug i hverdagen.

Kulturel frisættelse

Thomas Ziehe pointerer at der fra 1980´erne findes en kulturel, og ikke en social frisættelse, sted. Børn og unge socialiseres i social institutionalisering, og de sociale arenaer, bliver nye barndomsbetingelser.

Æstetiseret hverdagskultur

Den kulturelle frigørelse fremhæver, at der er forskel på børnekultur, som er en professionel formidlingskultur.

Hvis man kigger på de nyeste børnekulturelle statistikker, viser de, at det ikke kun er børns sociale betingelser, der har ændret sig siden 1950´erne, det har deres kulturelle muligheder også. Samtidig med at fritidsaktiviteter, børnehave, vuggestue, skole præger barndommen uden for hjemmet, dominere radio, tv, internet, computerspil osv. børnehaveværelserne.

I 1950´erne foregik legen ude på gader og stræder, i dag i det 21. århundrede er legene rykket indendørs. Udfordringer og udfoldelse er ikke så fysiske længere, som tidligere, men det er de nye dimensioner af æstetisk symbolske mønstre og processer, der er i spil.

Børnekultur og børns kultur

Børnekultur er en professionel formidlingskultur der konfronteres med børns kultur

Børns kultur er en kultur der dagligt omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekulturen er en professionel pædagogisk-psykologisk formidlerkultur, der dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk, litteratur og teater.

Senmoderne dannelsesbegreber må tage højde for den multimediekultur, dannelses foregår i og for de nye æstetisk formende og kommunikerende processer, som denne kultur indeholder.

Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb

Udviklingen fra modernitet til sen- eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger.

Kultur blev i begyndelsen af det 20. århundrede knyttet til det kendte, hvorimod i slutningen af århundredet blev begrebet knyttet til det ukendte.

Kultur for børn skaber og tilrettelægger oplevelsestilbud, kultur med børn skaber og tilrettelægger aktivitetstilbud

Det pædagogiske børnekulturbegreb

Det pædagogiske børnekulturbegreb har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste.

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb

Fra 1980´erne sættes den begyndende kulturelle frisættelse det grundlag, som det børnekulturelle system har bygget på og udviklet.

Kulturbegrebet – det antropologiske, omfatter nye tendenser, hvor der åbnes øjne for, at børn faktisk er i kultur.

Det klassiske humanistiske dannelsesbegreb er individorienteret. Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig ikke for det individuelle, men det kollektive.

Børns perspektiv

Børns perspektiv kan udforskes psykologisk, pædagogisk og sociologisk og forskningen har siden 1980´ern forsket på det. De forskellige forskningsinteresser åbner forskellige dimensioner af børns fortolkningsfællesskaber.

Det antropologiske kulturbegreb synliggør børns kultur og deres kulturelle fortolkning-sfællesskaber.

Leg – en selvstændig livskategori

Alle er deltagere, alle er optaget af leg. Kernen i leg er ”sjov”

Instrumentelle og autoteliske kulturer

De instrumentelle kulturer knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksne, knyttes det til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse.

De autoteliske kulturer knyttes til fritiden og kulturlivet. Børns kultur er en autotelisk kultur, en metakultur.

Folkelige og professionelle metakulturer

Børns kulturliv og vores kulturliv bygges på autoteliske metakulturer, på dynamikken mellem de folkelige og de professionelle. Kulturlivet retter sig ikke mod uddannelses- eller arbejdsliv, men retter sig mod os som mennesker.

Smag

I fritiden har vi friheden til at lege eller feste, det er smagen, lysten, der afgør det.

Æstetiske kulturbegreber

Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genrer og medier forudsætningen for erkendelse og for socialitet – samvær, kommunikation, nærvær og empati. Begrebet børns kultur viser, at det er evnerne til og mulighederne for at omgås med det æstetisk-symbolske, der er det centrale i børns kultur.

Fokusområder

Jeg synes tekstens fokusområder er at søge at præcisere, at vores samfund er forandret. Nye holdninger, handlinger og meninger er taget i brug. Kulturen har ligeledes forandret sig gennem tiden, i takt med at senmoderne og videnssamfundet er trådt i kraft. Har vores børn i det senmoderne samfund, fået større og mere indflydelse på kulturen? Ifølge den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, sker der en æstetisering af hverdagen, hvor alt iscenesættes æstetisk, kan det være en ulempe?

  Udarbejdet af Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.  

Børns vitser - Feltarbejde

Sanne

2. semester

d. 18.02.13

DKK

Aktivitet 2

Indsamling af børns vitser

Jeg har de sidste 2 uger været på feltarbejde indenfor børn og vitser. Jeg har observeret og lyttet til de børn jeg har omgås med de sidste par uger, for at finde frem til deres kendskab og brug af vitser samt gåder. Jeg synes det har været spændende at høre og lytte til børnenes reaktioner, når jeg har spurgt dem om de kender til vitser og gåder og om de benytter sig af dem. Jeg er efterfølgende blevet mere opmærksom på børns mundtlige legekultur og hvordan de anvender det i deres leg.

Jeg udspurgte 2 drenge på henholdsvis 13 og 10 år, om de kunne fortælle mig nogle vitser eller gåder, og det kunne de sagtens. De anvender vitser og parodier dagligt. Jeg spurgte dem om, hvor de lærer vitser og gåderne at kende, og de svarede at dem får de af deres kammerater via sms, de ser dem beskrevet på nettet samt de høre forskellige komikere anvende dem.  

De fortalte mig 7 forskellige vitser/gåder, og de er beskrevet herunder:

1. Hvad koster et får og en ko tilsammen?.... En hel formue.

Kategori: Jeg vil sætte denne sætning under kategorien gåder og gådevitser, idet svaret kræver fantasi og en logisk sans.

2. Hvad er forskellen på en abe og en skolelære?.... Stavemåden.

Kategori: Denne vil jeg inddele under gådevitser, idet jeg synes det er en vittighed, men samtidig skal fantasien sættes i brug samt den logiske sans.

3. Hvad er ligheden imellem en sort sky og en matematiklærer?.... De er begge gode til at regne.

Kategori: Jeg vil ligeledes kategorisere denne sætning, under gådevitser, idet den sætter ens tanker i gang og man skal bruge sin fantasi.

4. Du er i så dårlig kondi, at du bliver forpustet af at tygge tyggegummi.

Kategori: Denne sætning omfatter en parodi, idet drengen efterlignede komikeren Mick Øgendahl i form af stil, holdning, tonefald samt det samme ordbrug, fra filmen ”Alle for To”.  

5. Man ringer til en slagter og spørg om han har grisetær?.... Ja siger han, også siger man, ”så må du da se dum ud”.

Kategori: Denne hører under vitser, fordi det er en vittighed, hvor man leger med ordspillet.

6. Du er så dum, at du falder over trådløs internet.

Kategori: Denne kategoriseres som en vits, idet det er en anekdote og fordi den er morsom.

7. Hvis dit barn spørger om det må få en portion Coco Pops til morgenmad, skal man være den ansvarlige voksen og sige, ”Nej, det må du ikke, du må få 2 Colaer og en Snickers”.

Kategori: Denne sætning kategoriserer jeg som en parodi, idet drengen udtrykte sig, som en komisk efterligning af komikeren Mick Øgendahl, fra hans comedy show, i form af stil, holdning, ordbrug samt tonefald.

Jeg havde også en snak med en dreng, Romeo på 6,5 år. Jeg spurgte ham om han kunne fortælle mig en vits, hvor han efterfølgende smilede til mig og sagde ”Hvad er en vits?”. Jeg forklarede ham om han kunne fortælle noget sjovt, eller om han kunne huske om nogle andre fra skolen havde sagt noget sjovt, han sagde til mig, at det brugte han/de andre ikke, så det kunne han desværre ikke… men så sagde han pludselig ”Finn, Finn pølseskind, trækker maven ud og ind” og ”Okker, gokker, gummiklokker, erle, perle, pif, paf, puf, væk med den beskidte luft”.

Kategori: Disse to sætninger, kategoriseres under rim og remser, idet den indeholder rim og rytme.

Romeo i færd med at fortælle mig, rim og remser.

Jeg synes vi havde god kontakt, når jeg lagde mig
på samme niveau som han gjorde.

En vits eller vittighed, kan få enhver til at grine højlydt.

Der findes mange forskellige bøger om vittigheder.
Her ses f.eks. en af bøgerne.