Dansk, Kultur og Kommunikation
Fremlæggelse
Lørdag d. 14.06.2014
Gruppe - Friske Frugter
Gruppe - Friske Frugter
Anders, Christina og Sanne
Dialogisk læsning
Vi kender alle til den almindelige højtlæsning, hvor pædagogen/den voksne læser og barnet lytter.
For at skabe en dialog med barnet undervejs i læsningen, kræves det at pædagogen/den voksne læser på en måde, hvor der skabes mere sproglig interaktion fra barnets side.
Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte det enkelte barns tilegnelse af sproglige kompetencer. En fordel ved dialogisk læsning er at metoden kan tage udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætninger.
Ord bliver i forbindelse med dialogisk læsning, til et produktivt sprog, når det anvendes i samtale i forskellige kontekster. Børnene bliver i denne forbindelse opfordret til selv at tage ordet. Pædagogen/den voksne skal her give barnet taletid.
Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte det enkelte barns tilegnelse af sproglige kompetencer. En fordel ved dialogisk læsning er at metoden kan tage udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætninger.
Ord bliver i forbindelse med dialogisk læsning, til et produktivt sprog, når det anvendes i samtale i forskellige kontekster. Børnene bliver i denne forbindelse opfordret til selv at tage ordet. Pædagogen/den voksne skal her give barnet taletid.
Før, under og efter læsning
Før læsning:
- Læs bogen og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien.
- Gør læsningen til noget trygt og særligt
Præsentér bogen for
barnet:
- Tal om forsiden og bagsiden og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.
- Stil åbnende spørgsmål til bogens udseende.
- Lad evt. barnet sidde med en genstand som har en særlig betydning i historien.
Under læsning:
- Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs. Når barnet stiller spørgsmål, så stop op og besvar.
- Følg barnets nysgerrighed. Vær nærværende, spørg ind til barnets interesse og vent på barnets svar. Lyt til svaret og inddrag det så vidt muligt
- Gør barnet til medfortæller.
- Ved genlæsning: opfordr barnet til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Hjælp barnet til at sætte ord på fortællingen, hvis det ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord barnet ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden.
Efter læsning:
- Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder – jo flere gange barnet hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at det husker dem og selv anvender dem.
Efterfølgende
kan man med fordel bygge videre på fortællingens forløb med genfortælling,
forskellige former for samtaler eller - som vi planlægger at gøre - en æstetisk
tegneopgave, hvor barnet får stimuleret sin abstrakte tænkning ved at
illustrere det, der for barnet har været vigtigt eller mest opsigtsvækkende i
fortællingen.
På
den måde kan man ud fra et enkelt forløb omkring dialogisk læsning og dets
udviklingsmuligheder, udbygge og tilføje aktiviteter alt efter arrangement,
ressourcer m.m., for på den måde at komme omkring og berøre alle genre indenfor
de pædagogiske læreplaner.
Litteratur
Bøger
Kjøge, Gitte Skyum Kom
godt i gang med dialogisk læsning 1. udgave, 2. oplag, 2013.
Special-pædagogisk forlag, Herning.
Jensen, Mette Nygaard At
læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud 2. udgave, 2009. Forlaget
Klim, Århus.
Salling, Lotte Aktive
fortællinger, rim og remser - dialogisk læsning med børn 1. udgave, 4.
oplag, 2012. Dafola Forlag.
Broström, Stig, Kristine
Jensen og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave,
2. oplag, 2012. Dafola Forlag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar