Tekst 3. Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Sanne

2. semester

d. 21.02.13

DKK

Aktivitet 1

Tekst 3. Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Resumé

Begreber styrer bevidst eller ubevidst vores syn, holdninger, handlinger og meninger. Hvis emnet er børn og kultur, er det forestillingerne om børn, om kultur, om barndom og børns perspektiv det omhandler.

Begreber og forestillinger bliver synlige, når virkeligheden er under forvandling.

Samfund under forvandling – et epokalt skidt?

Anthony Giddens 1991, udtrykker om vi er på vej mod senmodernitet eller en postmodernitet?

1980´ernes samfund er under hastig forandring. I denne kulturel og samfundsmæssig forvandlingsproces er globalisering, aftraditionalisering, æstetisering samt øget selvrefleksivitet indbefattet.

Kultur under forvandling?

Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, udtrykker at der sker en æstetisering af hverdagen, alt iscenesættes æstetisk.

Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst.

Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer tages fra 1980´erne i brug i hverdagen.

Kulturel frisættelse

Thomas Ziehe pointerer at der fra 1980´erne findes en kulturel, og ikke en social frisættelse, sted. Børn og unge socialiseres i social institutionalisering, og de sociale arenaer, bliver nye barndomsbetingelser.

Æstetiseret hverdagskultur

Den kulturelle frigørelse fremhæver, at der er forskel på børnekultur, som er en professionel formidlingskultur.

Hvis man kigger på de nyeste børnekulturelle statistikker, viser de, at det ikke kun er børns sociale betingelser, der har ændret sig siden 1950´erne, det har deres kulturelle muligheder også. Samtidig med at fritidsaktiviteter, børnehave, vuggestue, skole præger barndommen uden for hjemmet, dominere radio, tv, internet, computerspil osv. børnehaveværelserne.

I 1950´erne foregik legen ude på gader og stræder, i dag i det 21. århundrede er legene rykket indendørs. Udfordringer og udfoldelse er ikke så fysiske længere, som tidligere, men det er de nye dimensioner af æstetisk symbolske mønstre og processer, der er i spil.

Børnekultur og børns kultur

Børnekultur er en professionel formidlingskultur der konfronteres med børns kultur

Børns kultur er en kultur der dagligt omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekulturen er en professionel pædagogisk-psykologisk formidlerkultur, der dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk, litteratur og teater.

Senmoderne dannelsesbegreber må tage højde for den multimediekultur, dannelses foregår i og for de nye æstetisk formende og kommunikerende processer, som denne kultur indeholder.

Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb

Udviklingen fra modernitet til sen- eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger.

Kultur blev i begyndelsen af det 20. århundrede knyttet til det kendte, hvorimod i slutningen af århundredet blev begrebet knyttet til det ukendte.

Kultur for børn skaber og tilrettelægger oplevelsestilbud, kultur med børn skaber og tilrettelægger aktivitetstilbud

Det pædagogiske børnekulturbegreb

Det pædagogiske børnekulturbegreb har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste.

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb

Fra 1980´erne sættes den begyndende kulturelle frisættelse det grundlag, som det børnekulturelle system har bygget på og udviklet.

Kulturbegrebet – det antropologiske, omfatter nye tendenser, hvor der åbnes øjne for, at børn faktisk er i kultur.

Det klassiske humanistiske dannelsesbegreb er individorienteret. Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig ikke for det individuelle, men det kollektive.

Børns perspektiv

Børns perspektiv kan udforskes psykologisk, pædagogisk og sociologisk og forskningen har siden 1980´ern forsket på det. De forskellige forskningsinteresser åbner forskellige dimensioner af børns fortolkningsfællesskaber.

Det antropologiske kulturbegreb synliggør børns kultur og deres kulturelle fortolkning-sfællesskaber.

Leg – en selvstændig livskategori

Alle er deltagere, alle er optaget af leg. Kernen i leg er ”sjov”

Instrumentelle og autoteliske kulturer

De instrumentelle kulturer knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksne, knyttes det til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse.

De autoteliske kulturer knyttes til fritiden og kulturlivet. Børns kultur er en autotelisk kultur, en metakultur.

Folkelige og professionelle metakulturer

Børns kulturliv og vores kulturliv bygges på autoteliske metakulturer, på dynamikken mellem de folkelige og de professionelle. Kulturlivet retter sig ikke mod uddannelses- eller arbejdsliv, men retter sig mod os som mennesker.

Smag

I fritiden har vi friheden til at lege eller feste, det er smagen, lysten, der afgør det.

Æstetiske kulturbegreber

Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genrer og medier forudsætningen for erkendelse og for socialitet – samvær, kommunikation, nærvær og empati. Begrebet børns kultur viser, at det er evnerne til og mulighederne for at omgås med det æstetisk-symbolske, der er det centrale i børns kultur.

Fokusområder

Jeg synes tekstens fokusområder er at søge at præcisere, at vores samfund er forandret. Nye holdninger, handlinger og meninger er taget i brug. Kulturen har ligeledes forandret sig gennem tiden, i takt med at senmoderne og videnssamfundet er trådt i kraft. Har vores børn i det senmoderne samfund, fået større og mere indflydelse på kulturen? Ifølge den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, sker der en æstetisering af hverdagen, hvor alt iscenesættes æstetisk, kan det være en ulempe?

  Udarbejdet af Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.