Tekst 2. At skabe antropologisk viden om børn

2. semester

d. 13.02.13

DKK

Aktivitet 1

Tekst 2. 

At skabe antropologisk viden om børn

Resumé

Antropologisk børneforskning anses som en videnskabelig disciplin, der omhandler børn og de sammenhænge de indgår i. At skabe antropologisk viden om børn, omhandler en stræben på at forstå børns handlinger og fortolkninger.

Feltarbejde kan beskrives som en forskningsstrategi, der omfatter hvordan barn, børn er forbundet i hverdagens mange praktikker.

En metode vil oftest være tilknyttet en videnskabelig disciplins teoretiske diskussioner.

Feltarbejde

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og det kan strække sig fra få måneder til flere år. Feltarbejde omfatter en indlevelse i menneskers hverdag. Det er vigtigt indenfor feltarbejde, at være undersøgende og undrende og der er forskellig tilgange, for enhver undersøgelse.

Deltagerobservation

Feltarbejde omfatter deltagelse i andres menneskers hverdagsliv, kombineret med observation og refleksion. Man er nød til at forstå, før man kan gå ind og vurdere.

Deltagerobservation omhandler at gå ind i undersøgelsesfeltet og søge at forstå. Analysen må være loyal overfor den undersøgte virkelighed, som består af handlinger, kategorier og begreber i at forstå de mennesker man har med at gøre.

Feltarbejde som refleksiv tilstand

I et hvert studie kommer man i situationer, hvor ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret, som Billy Ehn udtrykker det.

Tolkning er en del af etnografiske observationer, som består i en åbenhed overfor forskellige fortolkningsmuligheder.

En grundlæggende egenskab ved refleksivitet er, at forskeren så vidt som muligt er opmærksom på de udvælgelser der foretages, og de personlige forhold, som kan påvirke ens opfattelser af empiri. Det der udvælges som empiri, opfattes ikke som virkeligheden, men et perspektiv på den.

Data eller empiri er det der er skabt i forskningsprocessen.

Information produceres i et socialt samspil mellem forskeren, børnene og stedets øvrige aktører.

Teorier og begreber bliver opfanget udenfor den studerede felt, som er en forudsætning for analytisk refleksivitet.

Om konstruktionen af et barneperspektiv

Etnografiske metoder anskues som velegnede til at indkredse børns perspektiver, erfaringer og viden. Man har i de seneste ti år gjort brug af etnografiske metoder, i de mange studier af børn.

Begreber som barneperspektiv og børnekultur står i dag meget klart i forskningsdebatten. Den antropologiske forskning retter sig mod børns videns og handlinger. Objektet for den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn med bestemte kontekster.

Analyse af kontekst

Kontekst er forbindelser, der anskues som relevante for det fænomen, der udforskes. Antropologen Raymond McDermott udtrykker, at opfattelsen af kontekst gør en stor forskel for den analyse, man foretager. Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.

Antropologisk viden om børn

Det antropologiske perspektiv er rettet mod børns måder at handle på og deres indsigter.

Fokusområder

Jeg synes tekstens fokusområder er at søge at præcisere hvilke perspektiver antropologien kan bidrage med i forhold til studier af børn.

Jeg synes også den prøver at udtrykke, at feltarbejde handler om at få blik for menneskers handlinger og forståelser.

”At observere og lytte til børn giver os hverken en total eller objektiv viden om børns perspektiver”, citat fra teksten s. 30, men giver den os så et subjektiv billede? og hvorfor?

Udarbejdet af Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.