Tekst 3. Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger

Sanne

2. semester

d. 21.02.13

DKK

Aktivitet 1

Tekst 3. Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger

Resumé

Begreber styrer bevidst eller ubevidst vores syn, holdninger, handlinger og meninger. Hvis emnet er børn og kultur, er det forestillingerne om børn, om kultur, om barndom og børns perspektiv det omhandler.

Begreber og forestillinger bliver synlige, når virkeligheden er under forvandling.

Samfund under forvandling – et epokalt skidt?

Anthony Giddens 1991, udtrykker om vi er på vej mod senmodernitet eller en postmodernitet?

1980´ernes samfund er under hastig forandring. I denne kulturel og samfundsmæssig forvandlingsproces er globalisering, aftraditionalisering, æstetisering samt øget selvrefleksivitet indbefattet.

Kultur under forvandling?

Thomas Ziehe, tysk professor i pædagogik, udtrykker at der sker en æstetisering af hverdagen, alt iscenesættes æstetisk.

Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst.

Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer tages fra 1980´erne i brug i hverdagen.

Kulturel frisættelse

Thomas Ziehe pointerer at der fra 1980´erne findes en kulturel, og ikke en social frisættelse, sted. Børn og unge socialiseres i social institutionalisering, og de sociale arenaer, bliver nye barndomsbetingelser.

Æstetiseret hverdagskultur

Den kulturelle frigørelse fremhæver, at der er forskel på børnekultur, som er en professionel formidlingskultur.

Hvis man kigger på de nyeste børnekulturelle statistikker, viser de, at det ikke kun er børns sociale betingelser, der har ændret sig siden 1950´erne, det har deres kulturelle muligheder også. Samtidig med at fritidsaktiviteter, børnehave, vuggestue, skole præger barndommen uden for hjemmet, dominere radio, tv, internet, computerspil osv. børnehaveværelserne.

I 1950´erne foregik legen ude på gader og stræder, i dag i det 21. århundrede er legene rykket indendørs. Udfordringer og udfoldelse er ikke så fysiske længere, som tidligere, men det er de nye dimensioner af æstetisk symbolske mønstre og processer, der er i spil.

Børnekultur og børns kultur

Børnekultur er en professionel formidlingskultur der konfronteres med børns kultur

Børns kultur er en kultur der dagligt omgås medierede æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer. Børnekulturen er en professionel pædagogisk-psykologisk formidlerkultur, der dyrker klassiske kunst- og kulturudtryk, litteratur og teater.

Senmoderne dannelsesbegreber må tage højde for den multimediekultur, dannelses foregår i og for de nye æstetisk formende og kommunikerende processer, som denne kultur indeholder.

Børnekultur – et humanistisk dannelsesbegreb

Udviklingen fra modernitet til sen- eller postmodernitet, beskrives som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forestillinger.

Kultur blev i begyndelsen af det 20. århundrede knyttet til det kendte, hvorimod i slutningen af århundredet blev begrebet knyttet til det ukendte.

Kultur for børn skaber og tilrettelægger oplevelsestilbud, kultur med børn skaber og tilrettelægger aktivitetstilbud

Det pædagogiske børnekulturbegreb

Det pædagogiske børnekulturbegreb har været forbundet med et normativt børneperspektiv om børns bedste.

Børns kultur – et antropologisk kulturbegreb

Fra 1980´erne sættes den begyndende kulturelle frisættelse det grundlag, som det børnekulturelle system har bygget på og udviklet.

Kulturbegrebet – det antropologiske, omfatter nye tendenser, hvor der åbnes øjne for, at børn faktisk er i kultur.

Det klassiske humanistiske dannelsesbegreb er individorienteret. Det antropologiske kulturbegreb interesserer sig ikke for det individuelle, men det kollektive.

Børns perspektiv

Børns perspektiv kan udforskes psykologisk, pædagogisk og sociologisk og forskningen har siden 1980´ern forsket på det. De forskellige forskningsinteresser åbner forskellige dimensioner af børns fortolkningsfællesskaber.

Det antropologiske kulturbegreb synliggør børns kultur og deres kulturelle fortolkning-sfællesskaber.

Leg – en selvstændig livskategori

Alle er deltagere, alle er optaget af leg. Kernen i leg er ”sjov”

Instrumentelle og autoteliske kulturer

De instrumentelle kulturer knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksne, knyttes det til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse.

De autoteliske kulturer knyttes til fritiden og kulturlivet. Børns kultur er en autotelisk kultur, en metakultur.

Folkelige og professionelle metakulturer

Børns kulturliv og vores kulturliv bygges på autoteliske metakulturer, på dynamikken mellem de folkelige og de professionelle. Kulturlivet retter sig ikke mod uddannelses- eller arbejdsliv, men retter sig mod os som mennesker.

Smag

I fritiden har vi friheden til at lege eller feste, det er smagen, lysten, der afgør det.

Æstetiske kulturbegreber

Det æstetiske er ved hjælp af æstetiske genrer og medier forudsætningen for erkendelse og for socialitet – samvær, kommunikation, nærvær og empati. Begrebet børns kultur viser, at det er evnerne til og mulighederne for at omgås med det æstetisk-symbolske, der er det centrale i børns kultur.

Fokusområder

Jeg synes tekstens fokusområder er at søge at præcisere, at vores samfund er forandret. Nye holdninger, handlinger og meninger er taget i brug. Kulturen har ligeledes forandret sig gennem tiden, i takt med at senmoderne og videnssamfundet er trådt i kraft. Har vores børn i det senmoderne samfund, fået større og mere indflydelse på kulturen? Ifølge den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, sker der en æstetisering af hverdagen, hvor alt iscenesættes æstetisk, kan det være en ulempe?

  Udarbejdet af Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.  

Børns vitser - Feltarbejde

Sanne

2. semester

d. 18.02.13

DKK

Aktivitet 2

Indsamling af børns vitser

Jeg har de sidste 2 uger været på feltarbejde indenfor børn og vitser. Jeg har observeret og lyttet til de børn jeg har omgås med de sidste par uger, for at finde frem til deres kendskab og brug af vitser samt gåder. Jeg synes det har været spændende at høre og lytte til børnenes reaktioner, når jeg har spurgt dem om de kender til vitser og gåder og om de benytter sig af dem. Jeg er efterfølgende blevet mere opmærksom på børns mundtlige legekultur og hvordan de anvender det i deres leg.

Jeg udspurgte 2 drenge på henholdsvis 13 og 10 år, om de kunne fortælle mig nogle vitser eller gåder, og det kunne de sagtens. De anvender vitser og parodier dagligt. Jeg spurgte dem om, hvor de lærer vitser og gåderne at kende, og de svarede at dem får de af deres kammerater via sms, de ser dem beskrevet på nettet samt de høre forskellige komikere anvende dem.  

De fortalte mig 7 forskellige vitser/gåder, og de er beskrevet herunder:

1. Hvad koster et får og en ko tilsammen?.... En hel formue.

Kategori: Jeg vil sætte denne sætning under kategorien gåder og gådevitser, idet svaret kræver fantasi og en logisk sans.

2. Hvad er forskellen på en abe og en skolelære?.... Stavemåden.

Kategori: Denne vil jeg inddele under gådevitser, idet jeg synes det er en vittighed, men samtidig skal fantasien sættes i brug samt den logiske sans.

3. Hvad er ligheden imellem en sort sky og en matematiklærer?.... De er begge gode til at regne.

Kategori: Jeg vil ligeledes kategorisere denne sætning, under gådevitser, idet den sætter ens tanker i gang og man skal bruge sin fantasi.

4. Du er i så dårlig kondi, at du bliver forpustet af at tygge tyggegummi.

Kategori: Denne sætning omfatter en parodi, idet drengen efterlignede komikeren Mick Øgendahl i form af stil, holdning, tonefald samt det samme ordbrug, fra filmen ”Alle for To”.  

5. Man ringer til en slagter og spørg om han har grisetær?.... Ja siger han, også siger man, ”så må du da se dum ud”.

Kategori: Denne hører under vitser, fordi det er en vittighed, hvor man leger med ordspillet.

6. Du er så dum, at du falder over trådløs internet.

Kategori: Denne kategoriseres som en vits, idet det er en anekdote og fordi den er morsom.

7. Hvis dit barn spørger om det må få en portion Coco Pops til morgenmad, skal man være den ansvarlige voksen og sige, ”Nej, det må du ikke, du må få 2 Colaer og en Snickers”.

Kategori: Denne sætning kategoriserer jeg som en parodi, idet drengen udtrykte sig, som en komisk efterligning af komikeren Mick Øgendahl, fra hans comedy show, i form af stil, holdning, ordbrug samt tonefald.

Jeg havde også en snak med en dreng, Romeo på 6,5 år. Jeg spurgte ham om han kunne fortælle mig en vits, hvor han efterfølgende smilede til mig og sagde ”Hvad er en vits?”. Jeg forklarede ham om han kunne fortælle noget sjovt, eller om han kunne huske om nogle andre fra skolen havde sagt noget sjovt, han sagde til mig, at det brugte han/de andre ikke, så det kunne han desværre ikke… men så sagde han pludselig ”Finn, Finn pølseskind, trækker maven ud og ind” og ”Okker, gokker, gummiklokker, erle, perle, pif, paf, puf, væk med den beskidte luft”.

Kategori: Disse to sætninger, kategoriseres under rim og remser, idet den indeholder rim og rytme.

Romeo i færd med at fortælle mig, rim og remser.

Jeg synes vi havde god kontakt, når jeg lagde mig
på samme niveau som han gjorde.

En vits eller vittighed, kan få enhver til at grine højlydt.

Der findes mange forskellige bøger om vittigheder.
Her ses f.eks. en af bøgerne. 

Indsamling af børnevitser

Sanne

2. semester

d. 13.02.13

DKK

Aktivitet 2

Børnevitser

Jeg er i fuld gang med indsamling af børnevitser, og faldt lige over disse 3 vitser.

1. Alle børnene fik 11-taller til eksamen, undtagen Line hun var blondine.

2. Hvorfor har en isterning, hverken arme eller ben?.... fordi den er vandskabt…

3. Læreren spurgte Ole:
- "Hvad arbejder din far med?"

Ole:
- "Han arbejder som stripper på en bøssebar"

Læreren tager Ole med ud på gangen og spørg:
- "Er det rigtigt?"

Ole:
- "Nej egentlig ikke. Han er fodboldspiller for Brøndby, men det er så pinligt..."

Børn der griner :)

Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net. 

Tekst 2. At skabe antropologisk viden om børn

2. semester

d. 13.02.13

DKK

Aktivitet 1

Tekst 2. 

At skabe antropologisk viden om børn

Resumé

Antropologisk børneforskning anses som en videnskabelig disciplin, der omhandler børn og de sammenhænge de indgår i. At skabe antropologisk viden om børn, omhandler en stræben på at forstå børns handlinger og fortolkninger.

Feltarbejde kan beskrives som en forskningsstrategi, der omfatter hvordan barn, børn er forbundet i hverdagens mange praktikker.

En metode vil oftest være tilknyttet en videnskabelig disciplins teoretiske diskussioner.

Feltarbejde

Feltarbejde er den overordnede betegnelse for forskellige etnografiske metoder og det kan strække sig fra få måneder til flere år. Feltarbejde omfatter en indlevelse i menneskers hverdag. Det er vigtigt indenfor feltarbejde, at være undersøgende og undrende og der er forskellig tilgange, for enhver undersøgelse.

Deltagerobservation

Feltarbejde omfatter deltagelse i andres menneskers hverdagsliv, kombineret med observation og refleksion. Man er nød til at forstå, før man kan gå ind og vurdere.

Deltagerobservation omhandler at gå ind i undersøgelsesfeltet og søge at forstå. Analysen må være loyal overfor den undersøgte virkelighed, som består af handlinger, kategorier og begreber i at forstå de mennesker man har med at gøre.

Feltarbejde som refleksiv tilstand

I et hvert studie kommer man i situationer, hvor ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret, som Billy Ehn udtrykker det.

Tolkning er en del af etnografiske observationer, som består i en åbenhed overfor forskellige fortolkningsmuligheder.

En grundlæggende egenskab ved refleksivitet er, at forskeren så vidt som muligt er opmærksom på de udvælgelser der foretages, og de personlige forhold, som kan påvirke ens opfattelser af empiri. Det der udvælges som empiri, opfattes ikke som virkeligheden, men et perspektiv på den.

Data eller empiri er det der er skabt i forskningsprocessen.

Information produceres i et socialt samspil mellem forskeren, børnene og stedets øvrige aktører.

Teorier og begreber bliver opfanget udenfor den studerede felt, som er en forudsætning for analytisk refleksivitet.

Om konstruktionen af et barneperspektiv

Etnografiske metoder anskues som velegnede til at indkredse børns perspektiver, erfaringer og viden. Man har i de seneste ti år gjort brug af etnografiske metoder, i de mange studier af børn.

Begreber som barneperspektiv og børnekultur står i dag meget klart i forskningsdebatten. Den antropologiske forskning retter sig mod børns videns og handlinger. Objektet for den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn med bestemte kontekster.

Analyse af kontekst

Kontekst er forbindelser, der anskues som relevante for det fænomen, der udforskes. Antropologen Raymond McDermott udtrykker, at opfattelsen af kontekst gør en stor forskel for den analyse, man foretager. Kontekst er det, der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.

Antropologisk viden om børn

Det antropologiske perspektiv er rettet mod børns måder at handle på og deres indsigter.

Fokusområder

Jeg synes tekstens fokusområder er at søge at præcisere hvilke perspektiver antropologien kan bidrage med i forhold til studier af børn.

Jeg synes også den prøver at udtrykke, at feltarbejde handler om at få blik for menneskers handlinger og forståelser.

”At observere og lytte til børn giver os hverken en total eller objektiv viden om børns perspektiver”, citat fra teksten s. 30, men giver den os så et subjektiv billede? og hvorfor?

Udarbejdet af Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.  

Tekst 1. Børns mundtlige legekultur

2. semester

d. 8.02.13

DKK

Aktivitet 1

DKK bog – et pædagogisk perspektiv af Mogens Sørensen 2. udgave

Tekst 1.

Kap 9. Børns mundtlige legekultur s. 229-245 af Poul Bjerregaard

Resumé

Børns mundtlige legekultur indebærer fællesskaber, hvor samvær indenfor leg med sprog og fortælling har stor betydning, for det enkelte barn og for en gruppe. 6-12 årige børn er brugere af forskellige ord genre som vittigheder, gåder, mundhuggerier samt sprogligt pjat. I legekulturen anvendes ligeledes forskellige udtryksformer som, rim, remser, rytmiske, kropslige samt musikalske aspekter. Legekultur omhandler børns æstetisk symbolske udtryksformer. Barnet og den voksne er i en stor del af døgnets timer adskilt, men derimod har de stadig fælles arenaer og mødesteder som f.eks. i familie, institutions, fritidsaktiviteter. Det er ikke kun barnet der leger med det sproglige, den voksne leger og udforsker ligeså vel sproget, som et barn gør det. Mediet spiller også en rolle og har betydning, fordi den giver indtryk, former samt råstof, der anvendes og bearbejdes i legekulturen.

Sproget er et socialt fænomen, som indebærer og indgår i spillet om magt, status, roller samt , idet anerkendelse, som oftest foregår i det sociale rum. Fortællingen har en stor rolle, idet fortællingen er grunden for børns måde at forstå sig selv og verden på. De mundtlige fortællinger varierer fra person til person i form af længde, stil, form, indhold og funktion.

Gåder anvendes i dag oftest af mindre børn, og gådebøger er med til at genren holdes levende. Et eksempel på en humoristisk diskurs er, ”Hvad er det, der ligger nede i en spand og siger dav? En spandauer”.

Indenfor gyserfortællinger, skabes der oftest en genreforventning, da der oftest sker en uhyggelig indtræden.  Den gode fortæller anvender oftest dramatiske og sproglige virkemidler.

Legekulturen er præget af forskellige diller og børn udforsker gerne genren ”alle børnene”, hvor børnene danner nye, vilde rim og leger med sproget. Enderim kan indenfor denne genre forvandles til bogstaverim ”Alle børnene hed Ole – Undtagen Børge – han hed Birger”.

Børn anvender også parodier. Sommetider er der en dille blandt børn, som prøver at efterligne, lære og udforske kendte personer som parodier en mediegenre. Dette viser at medieindtryk og former har betydning i legekulturen.

Rim og remser formidles oftest fra voksne til børn og børn imellem, og dette sker i forskellige udtryksformer og sammenhænge. Rim og remser kan inspirere børn til selv at lege videre med sproget og f.eks. en tælleremse kan styrke deres samvær, som lyder ”Okker, gokker, gummiklokker, erle, perle, pif, paf, puf”.

Børn udforsker og eksperimenter sproget, og pædagoger har betydning for legekulturen i institutionen. ”Pædagoger skal derfor både overveje og afveje, hvordan de forholder sig til legekulturen”, fordi de skal være i besiddelse af en situationsfornemmelse, indsigt i legens væsen samt udtryksformer.

Fokusområder

Et af fokusområderne lyder på at leg er vigtig. Læringen sker gennem legen. Børns mundtlige legekultur er en vigtig proces, som er med til at skabe et fællesskab, hvor især samværet indenfor leg med sprog og fortællinger har en stor betydning.

Et andet fokusområde omhandler leg med sproget, idet sproget fører til magt, kommunikation, indflydelse, samtale, diskussion og samvær. Disse færdigheder er afgørende og eftertragtet for et barn.

Skal vi egentlig som pædagoger interesserer os for børns vitser, gåder og parodier, og hvad kan vi egentlig lære af dem?

Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net. 

Velkommen til bloggen

Hej Alle Sammen
Velkommen til min nye blog, som omhandler faget Dansk, Kultur og Kommunikation. Jeg glæder mig meget til at komme igang med denne blog og blogge om forskellige emner der omfatter faget DKK :)

VH Sanne Troelsgaard, Pædagogstuderende Net.